Real Madrid meddeler, at Eden Hazard igen er blevet skadet, blot få dage efter at være vendt tilbage til træningsbanen
Eden Hazard fik lørdag comeback for Real Madrid i kampen mod Elche, efter han havde misset de seneste syv kampe på grund af en muskelskade.
Belgieren fik de sidste 15 minutter i kampen, men nu er den gal igen. Real Madrid meddeler således på sin hjemmeside, at sidste sæsons storkøb på ny må tage plads på tribunen.
Denne gang er Hazard blevet skadet i en muskel i den ene hofte, og cheftræner Zinedine Zidane ved snart ikke, hvad han skal gøre af offensivspilleren.
“Der er noget galt. Han har aldrig været skadet i hele sin karriere, eller i hvert fald ikke ret meget. Det er nyt for ham. Jeg kan ikke forklare det yderligere,” udtaler Zidane ifølge ESPN.
Eden Hazard missede kun 21 kampe i sine syv år hos Chelsea. Det antal er blevet overgået i begge af hans to sæsoner i Real Madrid.