• Udtalelse

Droppede Real Madrid for Barcelona: Kiggede på logoet og vidste, at noget ikke var rigtigt

Pedri, Barcelona
Getty Images
Annonce

Barcelonas Pedri var tidligere i karrieren til prøvetræning i Real Madrid, men det var ikke et sted, stortalentet kunne finde sig til rette

Inden Barcelona sikrede sig Pedri tilbage i 2019, var det spanske stortalent til prøvetræning i Real Madrid.

Dengang var Pedri på kontrakt hos Las Palmas, og klubbens præsident, Miguel Angel Ramirez, har for nyligt udtalt, at en anden spansk klub faktisk overbød Barcelona i kampen om offensivspillerens underskrift.

Der behøves ikke en doktorgrad for at regne ud, at det naturligvis var Real Madrid, der var på spil, men hovedstadsklubben var uden chancer for at afslutte en handel.

Pedri fortæller nemlig, at han ingen interesse havde i igen at iføre sig den hvide Real Madrid-uniform.

“Da jeg tog trøjen på i de første dage, jeg var der, kiggede jeg på logoet og vidste, at noget ikke var, som det skulle være. Heldigvis endte jeg i den klub, jeg gerne ville være i,” udtaler Pedri til Rac1 ifølge Marca.

Las Palmas-præsidenten har også afsløret, hvor meget Barcelona kan ende med at hoste op for transferen. Læs mere her:

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot