Ifølge et tysk medie er Dortmund klar til at forhandle med Manchester United og Jadon Sancho til en lavere pris end tidligere
Sidste sommer var Jadon Sancho et varmt emne i Manchester United, men den engelske storklub kunne ikke matche Dortmunds økonomiske krav for en handel.
Prisen på stortalentet skulle have ligget på den gode side af 750 millioner kroner, men ifølge tyske Sport1 har Dortmund sænket prisen markant frem mod det kommende transfervindue.
På grund af corona-pandemiens konsekvenser er man nu klar til at sælge Sancho for kun 650 millioner kroner, og spørgsmålet er, om Manchester United nu vil investere.
Dortmunds sportsdirektør, Michael Zorc, bekræfter også, at man har en “gentleman aftale” med Sancho om at sælge efter denne sæson, og derfor kan englænderen synes tabt for storklubben.
Der bliver derimod ikke tale om et salg af Erling Håland, som har flirtet med flere storklubber i løbet af foråret.