Jude Bellingham fik mandag aften sin officielle debut for Dortmund i pokalkampen mod Duisburg, og skrev sig samtidig ind i historiebøgerne
Borussia Dortmund vandt i sommer kampen om det engelske stortalent Jude Bellingham, som blev hentet for 200 millioner kroner i Birmingham City.
Mandag skulle Bellingham så have sin officielle debut for Dortmund, da man gæstede Duisburg i pokalturneringen, og midtbanespilleren kvitterede for tilliden med en scoring efter en halv times spil.
Dermed blev det ikke blot til en debutscoring men også en plads i historiebøgerne, da han med sine 17 år og 77 dage blev klubbens yngste målscorer nogensinde.