• Udtalelse

David Nielsen: AGF har specialiseret sig i FCK, FCM og Brøndby

David Nielsen, AGF
Getty Images
Annonce

Ifølge David Nielsen har AGF tilpasset taktikken til at møde Superligaens bedste mandskaber, FCK, FCM og Brøndby

Superligaen vender i denne weekend tilbage efter landskampspausen, og søndag venter der lidt af et opgør, når AGF byder FC Midtjylland op til dans.

Det bliver mødet mellem to af de oplagte medaljekandidater, og hjemmeholdets cheftræner føler sig godt velforberedt på opgøret.

Det gør han blandt andet, da taktikken efterhånden er blevet skræddersyet til at møde de bedste hold i ligaen.

“Jo, men vores spillestil er jo vokset fremad ved at spille mod Midtjylland. Vores måde at flytte brikkerne på har jo taget udgangspunkt i, hvordan vi kan matche de allerbedste hold. Så vores formation, rent taktisk, passer perfekt til at spille mod FC København og FC Midtjylland, og Brøndby,”udtaler David Nielsen til fanmediet morethanaclub.dk.

Specielt mod FC Midtjylland har AGF da også haft fat i den lange ende i de seneste interne dueller. Det er således lykkedes at vinde de tre seneste dueller, og det er noget, David Nielsen tager med.

“Bestemt. Vi kan bruge masser fra dem, det er der ikke nogen tvivl om. Der er ingen tvivl om, at man kan sige, første gang vi slår dem, at de når undervejs at undervurdere os lidt, og så blæser vi dem omkuld i anden halvleg. Vi spiller 9 minutter på det højeste niveau, vi måske har gjort, også rent effektvitets mæssigt, hvilket gør, at vi vinder en kamp, hvor vi fuldstændig chokerer dem. Faktisk også en kamp, hvor vi også på mange måder bliver chokeret over os selv.”

Inden søndagens kamp ligger FC Midtjylland et enkelt point foran AGF.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot