• Udtalelse

Conte giver positivt svar på Eriksen-udmelding

Christian Eriksen og Antonio Conte, Inter
Getty Images
Annonce

Christian Eriksen er ikke tilfreds med at sidde på bænken, og Antonio Conte kommenterer efterfølgende i positive vendinger om danskeren

Opholdet i Inter har indtil videre ikke været en dans på roser for Christian Eriksen, da han ikke altid har kunne hamle op med konkurrencen på midtbanen.

Derfor er danskeren ofte at finde på bænken, hvilket han også har været i to af sæsonens tre første Serie A-kampe. Men sådan skal det ikke være i hele sæsonen, slog Eriksen fast under landskampspausen.

“Jeg gider ikke sidde på bænken i hele sæsonen. Jeg håber ikke, det er trænerens eller klubben plan,” udtalte Eriksen ifølge Goal.

Og det virker da heller ikke til at være Antonio Contes plan med landsholdsstjernen. Det fortalte italieneren på dagens pressemøde forud for morgendagens Milano-derby.

“Hvor lidt du spiller i Inter, ved jeg ikke. For mig handler det om at spille rigtigt. Jeg træffer beslutninger for holdets bedste, og jeg kan selvfølgelig begå fejl, men jeg er tilfreds med, hvad han bringer i Inter, og hvordan han er faldet til,” lød det fra Conte ifølge fcinter1908.it.

“Jeg tror også, at han er glad for at arbejde med os. Der bliver plads til ham, ligesom der gør for mange andre. Det bliver en lang og udmattende sæson. Jeg kommer til at træffe valg, men jeg tror, han har sin plads.”

Efter en vellykket landsholdstur bliver det spændende at se, om Eriksen erobrer en plads i startopstillingen til braget mellem Inter og AC Milan i morgen aften.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot