• Transfer

Chokskifte på vej: Liverpool henter billig gardering i Championship

Ben Davies, Preston
Getty Images
Annonce

Ifølge britiske medier har Liverpool fået et bud på 17 millioner kroner accepteret på Preston-stopperen Ben Davies

Midterforsvaret i Liverpool har været et omdiskuteret tema i det meste af sæsonen, da Premier League-klubben er blevet ramt af den ene skade efter den anden.

Alligevel har Jürgen Klopp tøvet med at hente en gardering ind, men med nylige skader til Fabinho og Joel Matip ser den tyske manager nu omsider ud til at have mistet tålmodigheden.

Klopp udtalte forleden, at man kun vil hente en stopper ind, hvis man finder den rigtige, og ifølge blandt andre Daily Mail og The Athletic er vedkommende nu fundet hos ingen ringere end Championship-klubben Preston.

Liverpool har efter sigende sendt et beskedent bud på 17 millioner kroner afsted til Preston for stopperen Ben Davies, og det skulle være blevet accepteret. Som erstatning bliver unge Sepp van den Berg sendt den modsatte vej på en lejeaftale for resten af sæsonen.

25-årige Davies har spillet i Preston i hele karrieren, og han har været med fra start i alle kampe i denne sæson, bortset fra otte kampe som han missede på grund af skade.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot