• Kamp

Brøndby slår FC Nordsjælland efter vildt comeback

Brøndby IF
Getty Images
Annonce

FC Nordsjælland var foran 2-0 ved pausen på Brøndby Stadion, men hjemmeholdet kæmpede sig tilbage og vandt 3-2

Vi fik lidt af en premierekamp på Brøndby Stadion, da de blågule søndag eftermiddag tog imod FC Nordsjælland.

Gæsterne bragte sig foran med 2-0 i første halvleg på mål af Mohammed Diomande og Mikkel Rygaard, hvilket hjemmebanepublikummet viste sin utilfredshed med en stor pibekoncert.

Der kom dog andre boller på suppen i anden halvleg, da Simon Hedlund efter få minutter bragte håb tilbage hos Brøndby med sin reducering.

Med 20 minutter igen fik Anthony Jung så en stor mulighed for at udligne, men den tyske anfører svigtede fra 11-meterpletten.

Kort efter bragte Lasse Vigen dog balance i regnskabet med en følt inderside, og i overtiden dukkede Sigurd Rosted op på et hjørnespark og skabte vild jubel hos hjemmeholdet og dets fans med sit mål til 3-2.

Dermed fik Niels Frederiksen og tropperne en drømmestart på årets Superliga, mens kollega Flemming Pedersen må være noget mere misfornøjet.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot