• Nyhed

Brøndby-fans vil lukke fanafsnittet – klubben accepterer

Brøndby fans
Getty Images
Annonce

De officielle fangrupper i Brøndby IF opfordrer klubben til at lukke fanafsnittet til hjemmekampe, da det ikke er rentabelt

Regeringens seneste corona-udspil har sænket tilskuerantallet til kampe i Superligaen, der igen er nede på 500 personer, inklusive spillere, trænere osv.

Derfor kan klubberne nu kun invitere et par hundrede fans til fodbold, men i Brøndby IF er tilhængerne ikke interesserede i den model.

Fanafdelingen i Brøndbyernes IF, Brøndby Support og Alpha har givet deres mening til kende og opfordrer nu klubben til ikke at åbne fanafsnittet til den kommende hjemmekamp mod AC Horsens.

“At åbne et afsnit dedikeret til de få fans, som vil få adgang til kampen, vil kræve mandskab til sikkerhed, indgang, boder og rengøring. Yderligere vil klubben skulle igennem endnu en runde af lodtrækninger blandt klubbens over 10.000 sæsonkortholdere for at udvælge en meget lille gruppe fans, som vil få tilbudt en ekstremt forringet stadionoplevelse,” skriver Brøndby Support.

I stedet opfordrer supporterne til, at man tildeler de givne billetter klubbens partnere, og det er noget, administrerende direktør Ole Palmå har valgt at imødekomme.

“Brøndby Support, Fanafdelingen og Alpha har opfordret os til, at vi til kampen på søndag tildeler alle billetter til partnerne, og at man ikke åbner et fanafsnit, da de på grund af regeringens restriktioner ikke kan se sig selv være en del af kampen. Vi har stor forståelse for deres beslutning. Vi har lyttet til deres ønske om at tildele de godt og vel 150 billetter til vores partnere. Derfor vil vi nu række ud til vores partnere og finde en løsning med de nu i alt ca. 225 billetter, der vil være til rådighed til kampen på søndag,” udtaler Palmå til klubbens hjemmeside.

Der kommer dermed ingen fans på lægterne til søndagens kamp mod AC Horsens. Regeringens restriktioner gælder foreløbigt til og med den 4. oktober.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot