• Offsite

Brøndby-fans samler ind til skadet Riveros: Møder forundring

Blas Riveros, Brøndby
Getty Images
Annonce

Der har været en indsamling i gang blandt Brøndby-fans, som vil vise støtte til den langtidsskadede Blas Riveros

Det blev kun til en enkelt kamp i Superligaen for Brøndby-indkøbet Blas Riveros, der løb ind i en alvorlig knæskade mod OB søndag.

Nu venter der en operation og mere end et halvt år på sidelinjen, hvilket må være lidt af en mavepuster for 22-årige Riveros, som netop var kommet til Danmark med forhåbninger om et gennembrud.

Der er da også bred sympati for den paraguayanske venstreback, men nu er en gruppe Brøndby-fans gået skridtet videre. Der har således været en indsamling i gang i løbet af mandagen.

Indsamlingen dog lukket igen, efter der er samlet 7.500 kroner ind, men tiltaget har skabt undren hos flere brugere.

“Jeg tænker ikke det er penge han har brug for?” skriver en bruger med reference til den relativt store løn, Riveros fortsat er sikret.

“Dette tiltag forstår jeg simpelthen ikke. Jeg vil ikke være polemisk, så tag det ikke for mere end det er; Kan du forklare mig hvilken gave vi kan give Blas, han ikke selv burde være rigeligt i stand til at købe? Vores opbakning koster ikke noget,” skriver en anden.

Det har umiddelbart heller ikke stået klart, hvad de indsamlede midler præcist skal gå til, men flere Twitter-brugere har foreslået flybilletter til Blas Riveros’ familie.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot