Flamengo-spilleren Everton Ribeiro har valgt at hylde Sean Connery, alias James Bond, med et specielt rygnummer i kampen mod Sao Paulo
I går mistede filmverdenen en af de helt store, da den tidligere James Bond-stjerne, Sean Connery afgik ved døden i en alder af 90 år.
Nyheden har dog også bredt sig til fodboldens verden, og en speciel hyldest til den skotske skuespiller sker i aften, når Flamengo og Sao Paulo mødes i den brasilianske Serie A.
Her har Flamengos landsholdsspiller Everton Ribeiro nemlig valgt at justere på sit normale syvtal, så der til aftenens kamp står ‘007’ på trøjen.
Trøjen bliver tilmed vist frem på det legendariske stadion, Maracana, hvor kampen spilles.