Præsident i FC Barcelona, Josep Maria Bartomeu, har bekræftet, at Quique Setién ikke kommer til at fortsætte i klubben
Der er store ændringer på vej i FC Barcelona efter fredagens 2-8-blamage i kvartfinalen i Champions League mod Bayern München.
Der er indkaldt til hastemøde i dag mandag, men catalanernes præsident, Josep Maria Bartomeu, har allerede løftet sløret for, hvad der kommer til at ske.
Efter et møde søndag aften har Bartomeu bekræftet overfor COPE, at Quique Setién ikke kommer til at fortsætte i trænersædet.
“Setién er ude,” lød det kort fra den stærkt kritiserede Barcelona-boss, selvom der mandag morgen endnu ikke er kommet en officiel udmelding.
Der er flere kandidater til overtage cheftrænerposten, men lige nu tyder meget på, at det bliver Ronald Koeman eller Mauricio Pochettino.