AGF-direktør Jacob Nielsen var alt andet end tilfreds med dommerarbejdet i slutningen af dramaet mod FC København
Der var drama til det allersidste, da FC København og AGF delte i porten i Parken søndag eftermiddag.
Et straffespark dybt inde i overtiden til hjemmeholdet gav Jonas Wind chancen for at udligne på et straffespark, og angriberen tøvede på ingen måde.
Dommen, som gik mod Benjamin Hvidt, der havde arm på bolden i eget felt, vækker dog ikke meget forståelse fra administrerende direktør i AGF, Jacob Nielsen, som efterfølgende kom med en række skarpe kommentarer i et interview til Discovery.
Her blev dommerne blandt andet beskyldt for at favorisere FC København på hjemmebane, mens Løverne også selv stod for skud for at manipulere med dommerne.
“VAR eller ej er det jo hele tiden en tippen på vægten af favorisering. Tilskuere eller ej de (FCK, red.) er bare gode til at manipulere med dommerne og få lagt tryk på, og det må vi jo arbejde med også og blive bedre til. Der er ingen tvilv om, at jeg ikke kan se, hvorfor der er lagt seks minutter til, og jeg kan ikke se, hvorfor vi skal spille syv minutter. Det er lige så meget de ting. Der er FCK dygtige til at dommerne på deres side. Det er pisseirriterende,” udtalte Jacob Nielsen blandt andet ifølge Tipsbladet.
Alle er dog ikke af samme opfattelse som AGF-bossen, der af flere seere bliver kaldt for ‘decideret pinlig’.
Du kan se nogle af kommentarerne her:
Visse personer er dog enige med Jacob Nielsen i, at det var skandaløse scener, der udspillede sig i topbraget. Se reaktionerne her: