• Transfer

Agent bekræfter: Barcelona forhandler med udskældt Arsenal-stopper

Mikel Arteta, Arsenal, og Ronald Koeman, Barcelona
Getty Images
Annonce

FC Barcelona forhandler lige nu med Arsenal-stopperen Shkodran Mustafi, bekræfter tyskerens agent, Emre Ozturk

Selvom der ikke er meget, der fungerer i Arsenal for tiden, er der alligevel ikke plads til Shkodran Mustafi på holdet.

Den tyske stopper har kun fået spilletid i to kampe i indeværende Premier League-sæson, og derfor forventes der ikke en fortsættelse på Emirates, når kontrakten udløber til sommer.

Mustafi har været meget udskældt i sin tid i Arsenal, men det lader ikke til, at han nødvendigvis må tage et skridt ned af karrierestigen. I stedet forhandler han med ingen ringere end FC Barcelona.

Det bekræfter agenten, Emre Ozturk, der har lagt et billede fra Barcelona op på sine sociale medier, hvor der står: ‘Klar til møde’.

De fleste forventede dog, at det var i forbindelse med en anden af Ozturks klienter, Rapid Wien-talentet Yusuf Demir, men sådan forholder det sig altså ikke.

“Jeg er ikke i Barcelona på grund af Yusuf Demir, men på grund af Shkodran Mustafi fra Arsenal, som vi også repræsenterer,” udtaler Ozturk til SPOX ifølge Metro.

Ronald Koeman er da efter sigende også på udkig efter forstærkninger til defensiven, hvor man formentlig må undvære Gerard Piqué resten af sæsonen, mens også Samuel Umtiti har det med ofte at gå i stykker.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot