Martin Retov fik ikke lov til at tage til AC Horsens. Kan det betyde, at Brøndby-assistenten er tiltænkt en rolle som cheftræner?
Der er endnu ingen afklaring på Niels Frederiksens fremtid som cheftræner i Brøndby IF.
Udtalelser fra både Frederiksen og fodbolddirektør Carsten V. Jensen har givet udtryk for, at der skal tages en snak i vinterpausen, men der er fortsat ikke kommet en udmelding om den kontrakt, der udløber til sommer.
Nu kan der dog være kommet et fingerpeg i sagen, da B.T. fortæller, at Brøndby efter sigende ikke ville lade assistenten Martin Retov skifte til AC Horsens.
AC Horsens ansatte i stedet Jens Berthel Askou som ny cheftræner, og begrundelsen for afslaget var, at Brøndby ikke vil ændre på sin trænerstab på nuværende tidspunkt. Det kan der være flere årsager til:
- Brøndby har endnu ikke truffet en beslutning om Niels Frederiksen og vil derfor ikke ændre i trænerstaben, før en sådan beslutning er truffet.
- Brøndby har allerede en aftale på plads med Niels Frederiksen, og man vil derfor ikke lade Martin Retov skifte, da han indgår i de fremtidige planer.
- Brøndby tiltænker Martin Retov en stilling som cheftræner, når Niels Frederiksens kontrakt udløber til sommer.
Tror du på, at Retov køres i stilling til en cheftrænerpost til sommer? Afgiv din stemme herunder.