• Udtalelse

Afsløring: Lyngby-angriber smidt ud for homofobisk sviner

André Riel, Lyngby
Getty Images
Annonce

André Riel fik et direkte rødt kort i kampen mod SønderjyskE, og nu har Lyngby afsløret, at det var for homofobisk sprogbrug

I søndagens Superliga-kamp mellem Lyngby Boldklub og SønderjyskE var tiden ved at rinde ud, da dommer Jakob Kehlet pludselig flåede et rødt kort op af lommen.

Udvisningen var rettet mod André Riel, der viste tydelige frustrationer efter et frispark til SønderjyskE, men hvad der præcis kom ud af munden på Lyngby-angriberen var ikke til at tyde på tv-billederne.

I dommerens kamprapport blev udvisningen også blot forklaret med groft sprogbrug, men nu har Lyngby og Riel taget bladet fra munden og forklaret hændelsen.

“André Riel har overfor Lyngby Boldklub og i redegørelsen til DBU erkendt, at han kom med følgende udsagn i kampen: ”Rejs dig op din fucking homo”. Sagen bliver også håndteret internt,” skriver Lyngby på sin hjemmeside.

I samme melding undskylder den 30-årige angriber for sine udtalelser, mens klubben også tager afstand fra hændelsen.

“Det er noget, jeg kommer til at sige i kampens hede, da jeg er frustreret over et frispark, som jeg synes er forkert dømt. Men det er absolut ikke nogen undskyldning, og derfor er det vigtigt for mig at erkende og undskylde mit udråb – også overfor klubben, klubbens fans og sponsorer, mine holdkammerater, SønderjyskE og alle andre. Jeg har intet imod homoseksuelle, og støtter sammen med resten af dansk fodbold op om de kampagner og tiltag, der bliver lavet for at støtte homoseksuelles rettigheder,” fortæller André Riel.

Det røde kort giver automatisk André Riel to kampes karantæne, men Fodboldens Disciplinærinstans kan vælge at hæve karantænen.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot