Neymar ligger i krig med Marseilles Álvaro González efter en episode om racisme i den indbyrdes kamp tidligere på sæsonen
Onsdag aften tog PSG sæsonens første trofæ, da man vandt den franske Super Cup efter en 2-1-sejr over Olympique Marseille.
Kampen blev afgjort af en sen straffesparksscoring af Neymar, og det var lidt af en forløsning for den brasilianske stjerne, der siden klubbernes seneste møde har haft et horn i siden på Álvaro González.
Under opgøret i september beskyldte Neymar den spanske defensivspiller for racisme, og det var tydeligt, at stridsøksen ikke var blevet begravet til gårsdagens duel.
Da Neymar blev skiftet ind midt i anden halvleg, gik der ikke mange minutter, før Álvaro havde sendt PSG-spilleren i græsset adskillige gange med store frispark.
Derfor var der ingen tvivl om, hvem Neymars jubelscene ved 2-0-målet var henvendt til, og efterfølgende fortsatte krigen på Twitter, hvor kantspilleren hånede sin nye fjende.
“Mine forældre lærte mig at gå ud med skraldet,” svarede Álvaro på opslaget fra Neymar, der var direkte henvendt med spanieren. Siden fortsatte mundhuggeriet:
“Men du glemte at vinde titler,” stikker Neymar tilbage.
“For evigt i skyggen af kongen,” svarer Álvaro igen med et billede af Pelé.
“Og du er i min. Jeg gjorde dig berømt. Det var så lidt, fænomen,” slutter Neymar.