Brøndby har planlægt yderligere tre træningskampe den kommende sommer, foruden opgøret mod IFK Göteborg
Allerede tidligt på året kunne Brøndby IF meddele, at man havde planlagt en sommerkamp mod svenske IFK Göteborg, og nu er der kommet endnu tre kampe på plads.
Som forberedelse til næste sæson venter der således også opgør mod Superliga-rivalerne fra SønderjyskE og OB, mens man også besøger Herstedøster IC. Det skriver Brøndby på sin hjemmeside.
Kampen mod Göteborg finder sted den 23. juni på Ullevi, og fem dage senere, den 28. juni, tager klubben imod Sønderjyske på hjemmebane.
Den 1. juli gælder det en tur til Herstedøster, inden man den 7. juni får besøg af OB.