Mainz har været Bundesligaens sjettebedste mandskab, siden Bo Svensson overtog tøjlerne i starten af januar
Bo Svensson og Mainz tog endnu en stor skalp, da de lørdag eftermiddag besejrede mægtige Bayern München med 2-1.
Det rykker Mainz op på en øjeblikkelig 12. plads i Bundesligaen, og der er nu fem point ned til 16. pladsen, der giver nedrykningsplayoff, med kun tre runder tilbage.
Dermed er Svensson og tropperne nu meget tæt på mirakuløst at redde livet, hvis man tager udgangspunktet i betragtning, da danskeren startede i jobbet den 4. januar.
Siden da er det nemlig kun gået én vej for Mainz, som har hentet hele 28 point i 16 kampe under Svensson, hvilket giver et pointsnit på 1,75 per kamp.
Det er kun overgået af de fem bedst placerede klubber i Bundesligaen og marginalt dårligere end Dortmund.
Klub | Kampe | Point | Pointsnit |
1. Bayern München | 17 | 38 | 2,24 |
2. Frankfurt | 16 | 36 | 2,12 |
3. Wolfsburg | 17 | 33 | 1,94 |
4. RB Leipzig | 16 | 30 | 1,88 |
5. Dortmund | 17 | 30 | 1,76 |
6. Mainz | 16 | 28 | 1,75 |
7. Gladbach | 16 | 22 | 1,38 |
8. Freiburg | 16 | 21 | 1,31 |
9. Stuttgart | 16 | 21 | 1,31 |
10. Union Berlin | 17 | 22 | 1,29 |
11. Hoffenheim | 17 | 21 | 1,24 |
12. Leverkusen | 16 | 19 | 1,19 |
13. Bielefeld | 16 | 18 | 1,13 |
14. FC Köln | 17 | 18 | 1,06 |
15. Werder Bremen | 17 | 16 | 0,94 |
16. Augsburg | 17 | 14 | 0,82 |
17. Hertha Berlin | 14 | 10 | 0,71 |
18. Schalke | 16 | 9 | 0,56 |
Næste opgave for Mainz er en udsat kamp mod nedrykningstruede Hertha Berlin, inden man slutter sæsonen mod topklubberne Frankfurt, Dortmund og Wolfsburg.
En dansk angriber kan meget vel havne i netop Bundesligaen, hvor flere af de store drenge skulle ligge på lur. Læs mere her: