Dani Alves forlod FC Barcelona i 2016, da han ikke havde tiltro til klubbens ledelse, heriblandt daværende præsident, Josep Bartomeu
Brasilianske Dani Alves var i flere år en af de absolutte profiler i FC Barcelona, som han var med til at føre til et hav af titler fra 2008 til 2016.
Højrebacken fik dog ikke den bedste afsked. Beslutningen om at forlade skuden var, at han ikke havde tiltro til den nye ledelse under præsident Josep Bartomeu, som blev indsat i 2014, og den mødte kritik.
“Jeg troede ikke på folkene, der stod i spidsen for klubben på det tidspunkt. Det viste sig senere, at jeg havde ret,” svarer Alves på et spørgsmål på Instagram.
“Da jeg var den første til at åbne munden, blev jeg kaldt skør, men som altid er jeg skør på den gode måde.”
Som Dani Alves ganske nok varslede, endte Bartomeus styre i slutningen af sidste år efter store problemer med korruptionsanklager og den meget omtalte ‘Barcagate’-sag.