DBU meddeler, at Henrik Dalsgaard har forladt landsholdslejren for at pleje sine skadesproblemer hjemme i Brentford
Den danske landsholdstrup har i dag måtte sige farvel til Henrik Dalsgaard, der er taget hjem til Brentford.
Højrebacken ankom til lejren med småskavanker, og da der ikke er sket forbedringer, er det nu besluttet at spare ham. Det meddeler DBU på Twitter.
Det vides endnu ikke, om Kasper Hjulmand vil indkalde en erstatning for Dalsgaard.
Der er da også fine erstatninger i truppen, som i forvejen råder over spillere som Joakim Mæhle, Jens Stryger Larsen og Daniel Wass, der spillede første kamp mod Israel.