Kun 16-årige Andreas Schjelderup sørgede med to scoringer for, at FC Nordsjælland gik forbi SønderjyskE i kampen om en plads i mesterskabsspillet
Søndag var der gang i Superligaen, da alle kampe i grundspillets sidste spillerunde blev afviklet samtidigt, og der var fortsat stor spænding om, hvem der ville tage de sidste to billetter til mesterskabsspillet.
Inden dagens strabadser lå Randers FC og SønderjyskE til at ryge med i top seks, men sidstnævnte måtte vige pladsen for FC Nordsjælland, som vandt klubbernes interne duel.
Det kun 16-årige stortalent, Andreas Schjelderup, sørgede med to mål for en 2-1-sejr, og dermed sniger Farum-klubben sig med i de fineste selvskab på bekostning af sønderjyderne.
Randers bevarede pladsen med en stærk sejr over FC København på samme cifre, og dermed endte SønderjyskE og AaB, der tabte til OB, med sorteper i top seks-ræset.
Du kan se både resultater og stilling her:
AC Horsens – Lyngby BK | 1-2 |
Randers FC – FC København | 2-1 |
FC Midtjylland – Vejle | 5-0 |
AaB – OB | 0-2 |
FC Nordsjælland – SønderjyskE | 2-1 |
Brøndby IF – AGF | 1-1 |
Superliga-stillingen
Hold | Kampe | Målscore | Points |
1. Brøndby | 22 | +16 | 45 |
2. FC Midtjylland | 22 | +15 | 43 |
3. AGF | 22 | +13 | 38 |
4. FC København | 22 | +4 | 35 |
5. Randers FC | 22 | +10 | 32 |
6. FC Nordsjælland | 22 | +5 | 29 |
7. SønderjyskE | 22 | -2 | 28 |
8. OB | 22 | -3 | 28 |
9. AaB | 22 | -6 | 28 |
10. Vejle | 22 | -12 | 24 |
11. Lyngby | 22 | -18 | 20 |
12. AC Horsens | 22 | -22 | 12 |