Vålerengas danske cheftræner for kvindeholdet, Mikkel Majgaard, har bopæl i Sverige og bruger over 10 timer på transport til og fra arbejde
Som professionel fodboldtræner må man til tider være indstillet på en omskiftelig tilværelse, og at arbejdet kan ikke altid ligger i gåafstand fra bopælen.
Det må danske Jack Majgaard for alvor sande i disse tider, da han de seneste uger har måtte køre 560 kilometer to til tre gange om ugen for at komme på arbejde.
Majgaard har i lidt over et år været ansat som cheftræner for norske Vålerengas kvindehold, men han har hele tiden været bosat i Malmö sammen med familien.
Derfor har han skulle tilbringe over fem timer i bil på træningsdagene for at krydse grænsen og ankomme til Oslo, hvor Vålerenga hører til. Det fortæller han til VG.
“Det er bare sådan, det er, og jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg sørger for, at jeg har rigeligt med kaffe med til turen, og at jeg er tanket op med podcaster at lytte til,” fortæller Majgaard.
De mange timer i bil bliver dog ikke brugt forgæves, da han ofte bruger tiden på at gennemtænke træninger og planlægge de næste dages program.
De dage, Majgaard ikke tager turen til Oslo, kan han arbejde hjemmefra ved hjælp af et videosystem, der optager træningen i Vålerenga.