Afdøde Diego Maradona bliver erklæret som Bocas redningsmand, efter en afslutning fra River Plate pludseligt sprang væk fra mål
Diego Maradona afgik ved døden den 25. november sidste år, men den argentinske legende har måske ikke helt forladt jorden endnu.
Det er i hvert fald forklaringen hos mange på, at Boca Juniors slap afsted med et point i gårsdagens klassiker mod River Plate.
I kampens døende minutter så det nemlig ud til, at River ville tage sejren, da en afslutning var på vej i mål, men på nærmest guddommelig vis sprang bolden væk fra mål, lige inden den skulle krydse stregen.
Derfor forlyder det nu i Argentina, at det var med hjælp fra “guds usynlige hånd”, at Maradonas tidligere klub ikke tabte kampen til ærkerivalerne.
Du kan se den spøjse situation her: