Aarhus Byråd har sat gang i forberedelserne til byggeriet af byens nye stadion, hvor AGF blandt andet skal husere
Der blev i 2019 offentliggjort planer om at bygge et nyt, moderne stadion i Aarhus, og nu gør man klar til de første skridt mod byggeriet.
Aarhus Byråd har således ved et stort flertal fremrykket de første 46 millioner kroner til stadionprojektets forberedelser til perioden 2021-2023. Det skriver Århus Stiftstidende.
Pengene skal gå til analyse, planlægning og projektering for byggeriet, der i alt har fået 250 millioner kroner at gøre godt med.
Det nye stadion i Aarhus, som forventes at stå færdigt i 2025-2026, går ikke kun til AGF, men til forskellige aktiviteter i byen.