Efter 26 år på maven af Inter-trøjen nedgraderer dækproducenten Pirelli sit virke i den italienske storklub
Så længe som de fleste kan huske, har Inters spilletrøjer været prydet af sponsoren Pirelli, men det er nu snart slut.
Firmaet har ifølge flere medier, heriblandt Daily Mail, meddelt, at man efter denne sæson ikke længere vil være at finde som trøjesponsor i Serie A-klubben.
Pirelli har været trøjesponsor i Inter siden sæsonen 1995/96, men det 26. år bliver nu det sidste. Man fortsætter dog i en mindre rolle i klubben.
Inter er nu på udkig efter en afløser til aftalen, der ifølge mediet indbringer klubben 85 millioner kroner årligt plus bonusser.
Christian Eriksen har fået Inters fans til at trække på smilebåndet. Se her hvorfor: