FC Barcelona er fortsat den klub i verden med de største indtægter, selvom La Liga-mandskabet har problemer med økonomien
Traditionen tro har revisionsfirmaet Deloitte udgivet årets Money League-tabel, hvor man har rangeret fodboldklubberne efter indtægternes størrelse.
Det seneste år har klubberne oplevet et drastisk fald i indtægter, grundet corona-pandemien, men det er fortsat med FC Barcelona i spidsen. Catalanerne solgte for 5,36 milliarder kroner i sæsonen 2019/20, hvilket er marginalt bedre end Real Madrid.
Det er til trods for, at Barcelona også er en af de klubber, der har oplevet det største fald i omsætning. Man har således mistet hele 15 procent i forhold til sæsonen inden.
Den store vinder i top 10 er derimod Liverpool, som trods et fald på otte procent, rykker to pladser frem i regnskabet.
Klub | Omsætning | Fald |
1. FC Barcelona | 5,36 mia. kr. | 15 % |
2. Real Madrid | 5,36 mia. kr. | 6 % |
3. Bayern München | 4,76 mia. kr. | 4 % |
4. Manchester United | 4,35 mia. kr. | 19 % |
5. Liverpool | 4,19 mia. kr. | 8 % |
6. Manchester City | 4,12 mia. kr. | 11 % |
7. PSG | 4,05 mia. kr. | 15 % |
8. Chelsea | 3,52 mia. kr. | 9 % |
9. Tottenham | 3,34 mia. kr. | 15 % |
10. Juventus | 2,98 mia. kr. | 13 % |