Nicklas Bendtner fylder i dag 33 år, og det har Arsenal mindet med et historisk mål fra danskerens pande
For præcis 33 år siden kom Nicklas Bendtner til verden, og hvilket liv det har været indtil videre.
Amagerkaneren sprang frem på scenen i storklubben Arsenal, hvor han tog turen gennem akademiet og som 19-årig blev en fast del af Premier League-truppen.
Grundet både skader og problemer udenfor banen blev det dog aldrig til det helt store gennembrud, men Bendtner fandt alligevel vej til mange Arsenal-fans’ hjerter.
I 2014 forlod han endegyldigt klubben, men London-mandskabet har alligevel valgt at hylde ‘Lorden’ på hans 33 års fødselsdag, og det har man gjort med det måske største øjeblik i karrieren.
Bendtner satte nemlig Premier League-rekord for, hvor hurtigt en indskifter kunne komme på måltavlen, da han stangede et hjørnespark i kassen efter kun 1,8 sekunder på banen.
Det var tilmed mod ærkerivalerne fra Tottenham, hvilket blot gør målet endnu vildere. Se det herunder.