Mandagens træning i 2. Divisionsklubben Slagelse B&I blev ramt af en tragisk episode, da en af klubbens spillere faldt om med hjertestop
Mandag aften skulle spillere og trænere i Slagelse Boldklub & Idrætsforening tage endnu et skridt i forberedelserne til forårets strabadser, men det blev i stedet til et hårdt tilbageslag.
En af klubbens spillere blev nemlig ramt af hjertestop under træningen. Det oplyser sjællænderne på sin Facebook-side.
Spilleren, hvis navn ikke er oplyst, modtog straks livreddende førstehjælp. Vedkommendes nuværende tilstand fortæller klubben intet om.
Resten af truppen og andre tilstedeværende er blevet tilbudt krisehjælp.