Lionel Messi scorede lørdag sit mål nummer 643 for FC Barcelona, hvilket bringer ham op på siden af legendariske Pelé
I sommer var Lionel Messi tæt på at forlade FC Barcelona, men han valgte i sidste ende alligevel at blive i den klub, hvor han har tilbragt de seneste godt 20 år.
Og en dag som i dag er han måske tilfreds nok med beslutningen, for i lørdagens kamp mod Valencia udlignede den argentinske verdensstjerne en ellers nærmest umulig rekord.
Efter et føringsmål til gæsterne udlignede Messi kort inden pausen med sit mål nummer 643 for Barcelona, hvilket er samme antal, som Pelé opnåede for Santos.
Dermed er de to ikoner nu på en delt førsteplads for scoringer for den samme klub, og det er noget, catalanerne har markeret med et ganske kreativt indslag, som du kan se herunder.