Flere seere til kampen mellem FC Midtjylland og Liverpool undrer sig over, at der spilles ‘You’ll Never Walk Alone’ på MCH Arena
Ud over et tidligt mål til Liverpool var der ikke meget at skrive hjem om i første halvleg af Champions League-kampen mellem de engelske mestre og FC Midtjylland.
En god tilskuerstemning har af åbenlyse årsager heller ikke kunne rette op på den til tider søvndyssende affære, men det har tv-producenterne forsøgt at råde bod på ved at lægge falsk tilskuerlyd på kampen.
Det er et “trick”, der har været brugt hyppigt i gennem corona-perioden, men samtidig også noget, der har delt vandene hos de mange seere.
I onsdagens kamp på MCH Arena mener mange fans dog, at det er gået for vidt, da man i løbet af første halvleg har spillet Liverpool-sangen ‘You’ll Never Walk Alone’ flere gange.
Sangen hører som regel kun til på Anfield, hvor den synges af fans inden og i de sidste minutter af en kamp.
Det har medført voldsom kritik på Twitter af både danske og udenlandske seere, som ikke mener, den er passende at spille til en kamp på MCH Arena i Herning.