Brøndby-ejer Jan Bech Andersen er en af flere nye ejere af kontinentalholdet Restaurant Suri Carl Ras
Jan Bech Andersen er bedst kendt for sit virke i Brøndby IF, hvor han i en årrække har været storaktionær og i flere omgange postet penge i klubben.
Men fodbold og Vestegnen er ikke det eneste, som han interesserer sig for. Cykling har også en stor plads i Bech Andersens hjerte.
Derfor har han nu sammen med den tidligere cykelrytter Brian Holm og den forhenværende verdensmester Mads Pedersen valgt at købe cykelholdet Carl Ras.
Fremover skal holdet hedde Restaurant Suri Carl Ras og fokusere på danske talenter.
Det bekræfter det nyskabte hold i en pressemeddelelse:
“Paradokset er, at dén muld, som de næste generationer skal vokse- og udvikle sig i, er under pres,” lyder det blandt andet ifølge TV2.