Notice: WP_Block_Type_Registry::register was called incorrectly. Block type names must contain a namespace prefix. Example: my-plugin/my-custom-block-type Please see Debugging in WordPress for more information. (This message was added in version 5.0.0.) in /var/www/html/wp-includes/functions.php on line 5313
Så sker det: Megatalent kan få debut lørdag
  • Kamp

Så sker det: Megatalent kan få debut lørdag

Youssoufa Moukoko, Dortmund
Getty Images
Annonce

Den kun 16-årige Youssoufa Moukoko er med i truppen for Borussia Dortmund, der fredag møder Hertha Berlin

Lørdag aften kan der blive sat en vild rekord i Bundesligaen, hvis Borussia Dortmund giver debut til Youssoufa Moukoko, der i dag er fyldt 16 år.

Debuten er længe ventet af både fans og medier, da det tysk-camerounske megatalent omsider kan deltage i en professionel fodboldkamp. Det kræver netop en alder på 16 år.

Og skulle det blive til debut i lørdagens kamp mod Hertha Berlin, vil det gøre Moukoko til den yngste debutant nogensinde i Bundesligaen – en rekord han vil tage fra Nuri Sahin, der i sin tid også debuterede i Dortmund.

Nu er debuten også rykket nærmere, da Bild kan bekræfte, at Moukoko er rejst med resten af Dortmund-truppen til hovedstaden.

Han er blevet spottet på spillerbussen på vej til lufthavnen, og han skulle altså også være med på flyet, så nu er der blot at vente i spænding på spilminutter lørdag.

Youssoufa Moukoko har trods sin unge alder imponeret stort på klubbens U19-mandskab, hvor det er blevet til vanvittige 13 mål i 4 kampe i denne sæson.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot