Randers FC vandt fredag aften sikkert med 3-0 over Vejle, blandt andet på to straffespark, som efterfølgende bliver diskuteret
Superligaens tophold Vejle Boldklub kom her til aften ned på jorden igen, da man tabte med hele 0-3 til Randers FC.
Efter spil og chancer var der ingen tvivl om, hvem der skulle snuppe de tre point, men Thomas Thomasberg og tropperne skulle alligevel bruge dommer Jakob Kehlet for at komme i gang.
Første gang var kort inde i anden halvleg, da Mathias Greve gik til jorden i Vejle-feltet, men der blev ikke peget på pletten, før Kehlet havde set episoden i gennem på VAR-kameraet.
I sådan et tilfælde skal billederne klart og tydeligt vise, at dommen om at lade spillet fortsætte var forkert, og her er der tvivl om, hvorvidt det er tilfældet.
Andet straffespark blev givet mod kampens slutning, da Leonel Montano havde hånd på bolden, men her var dommer Kehlet hurtigere med fløjten og dømte med det samme straffespark.
Igen er der dog tvivl om kendelsen, men den er formentlig givet, da det kan se ud til, at Montano bevæger sin arm mod bolden, selvom den på ingen måde bevæger sig væk fra kroppen.
Du kan se situationerne og resten af kampens højdepunkter i videoen her: