Martin Ødegaard var ikke med for Real Madrid mod Cádiz, og ifølge flere medier venter der en måneds pause
Da Real Madrid i lørdags skuffede ved at tabe 0-1 på hjemmebane til oprykkerne fra Cádiz, foregik det uden Martin Ødegaard.
Nordmanden var siet fra truppen på grund af en lægskade, hvilket de forsvarende spanske mestre oplyste i fredags.
Der blev dog ikke givet nogen tidshorisont på skaden, men flere medier, heriblandt Marca, skriver nu, at Ødegaard kommer til at sidde ude den kommende måned.
Det vil i givet fald betyde, at Zinedine Zidane må undvære den kreative midtbanespiller i flere store kampe, ikke mindst den kommende weekends El Clásico mod FC Barcelona.
Derudover glipper Ødegaard onsdagens Champions League-åbner mod Shakhtar, samt kampene mod Huesca, Gladbach, Inter og Valencia, inden den igen står på landskampe.
Real Madrid har også Eden Hazard, Álvaro Odriozola og Dani Carvajal på skadeslisten