• Offsite

STATS: FCK henter de ældste spillere af alle Superliga-klubber

Nicklas Bendtner, FC København
Getty Images
Annonce

FC København er de seneste fem sæsoner den klub i Superligaen, der har hentet de ældste spillere, viser statistikker

FC København har tidligere modtaget kritik for at hente for gamle spillere til klubben. Seneste eksempler er spillere som Ragnar Sigurdsson og Nicklas Bendtner.

Der har dog også været gode eksempler, såsom Dame N’Doye, og nu vil tiden vise, om sommerens transfers i form af Kamil Wilczek, Peter Ankersen og Mathias Zanka Jørgensen kan bringe klubben tilbage til toppen.

Men der er da også en vis sandhed i antagelsen, for FCK er i løbet af de seneste fem sæsoner den af de nuværende Superliga-klubber, der har hentet spillere med den højeste gennemsnitsalder.

Fra og med sæsonen 2016/17 har nytilkomne spillere haft en gennemsnitlig alder af 26,2. På andenpladsen finder vi OB på 25,5.

I bunden ligger naturligvis FC Nordsjælland, der til trods for sommerens tilgang af 33-årige Johan Djourou, ligger på kun 22,7 – et helt år lavere end Vejle Boldklub, der har den næstlaveste alder.

Du kan se hele stillingen herunder:

1. FC København – 26,2
2. OB – 25,5
3. Lyngby – 25,3
4. FC Midtjylland – 25,2
5. SønderjyskE – 24,7
6. Randers FC – 24,4
7. AGF – 24,3
8. Brøndby IF – 24,1
9. AaB – 23,9
10. AC Horsens – 23,9
11. Vejle Boldklub – 23,7
12. FC Nordsjælland – 22,7

Kilde: Transfermarkt

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot