Ifølge flere medier er Bayern München millimeter fra at sikre sig Marc Roca fra Espanyol, der i sidste sæson rykkede ud af La Liga
Det dufter af lidt af en chokhandel i Bayern München, som skulle være tæt på en ny midtbanespiller.
Flere medier, heriblandt spanske Sport, meddeler nemlig, at de tyske mestre er blevet enige med 23-årige Marc Roca, som skifter fra Espanyol.

Ifølge avisen skifter midtbanespilleren på en fireårig kontrakt, og handlen kommer angiveligt til at koste Bayern godt 110 millioner kroner plus bonusser.
Marc Roca var den store stjerne hos Espanyol, der i sidste sæson måtte forlade La Liga.