Leicester City har bekræftet købet af 19-årige Wesley Fofana, som klubben betaler 260 millioner kroner for i St-Etienne
Der blev denne sommer sagt farvel til Ben Chilwell, som Leicester City modtog godt 375 millioner kroner for fra Chelsea.
Nu er en god portion af beløbet brugt til at hente nye forstærkninger, da Premier League-mandskabet har landet en aftale med det 19-årige stortalent Wesley Fofana, som kommer til fra St-Etienne. Han har fået en femårig kontrakt.
Wesley Fofana spillede sig, trods sin beskedne alder, ind som fast mand hos franskmændene i løbet af sidste sæson, hvor det blev til 24 kampe.
Leicester oplyser ikke, hvor stor transfersummen er, men ifølge Transfermarkt ligger den på omkring 260 millioner kroner.
Fofana er Leicesters tredje tilgang i dette transfervindue, da man tidligere har købt Atalantas Timothy Castagne og lejet Cengiz Ünder i AS Roma.
Leicester var også med i bowlen til dagens Europa League-lodtrækning. Se hvem Kasper Schmeichel og co. havnede i gruppe med herunder.