Den danske musiker Icekiid er med på listen over musik, der er med i det nye FIFA 21, som udkommer den 9. oktober
FIFA-fans kan godt begynde at glæde sig, da spilseriens nyeste udgave kommer på gaden om små to uger, nærmere bestemt den 9. oktober.
Producenten EA Sports har allerede afsløret ratings hos spillets bedste spillere, og nu løftes sløret for endnu mere af spillets indhold.
Denne gang har det dog ikke meget med fodbold at gøre, men derimod musikken i FIFA 21 der er offentliggjort på forskellige musiktjenester, heriblandt Spotify.
Listen byder på en masse forskellig musik, men interessant er det, at den danske kunstner Icekiid er i blandt med sit nummer ‘Errudumellahvad’.