Jadon Sancho er dybt inspireret af brasilianske legender, hvilket kommer til udtryk i udvælgelsen af englænderens 5-a-side-mandskab
Tankerne bliver ikke umiddelbart ledt hen på klassisk engelsk fodbold, når man ser Jadon Sancho spille – nærmere noget a la brasiliansk ‘joga bonito’.
Det er da også fra det fodboldgale land i Sydamerika, at Sancho har hentet størst inspiration til sin spillestil. Det viser englænderen også, da han blev bedt om at udvælge sin drømmeopstilling til en omgang 5-a-side.
Her er det nemlig de brasilianske driblekonger Ronaldo, Neymar, Robinho og Ronaldinho, der indtager pladserne foruden Sancho selv.
Den 20-årige Dortmund-profil er også godt på vej mod de brasilianske “holdkammeraters” stjernestatus. I seneste Bundesliga-sæson blev det til 17 mål og 16 assists i 32 kampe.