AC Milan har på sin hjemmeside offentliggjort købet af 16-årige Lukas Björklund, der kommer til fra Malmö FF
Zlatan Ibrahimovic forlængede for nylig sin aftale i AC Milan, og nu får det svenske ikon selskab af et ungt talent fra barndomsklubben Malmö FF.
Der er tale om 16-årige Lukas Björklund, som italienerne har præsenteret i denne weekend.
Den offensive midtbanespiller kommer dog til at starte AC Milan-karrieren på klubbens ungdomshold.