Superagenten Mino Raiola afkræfter de florerende rygter om, at Zlatan Ibrahimovic skulle have en forlængelse på plads i AC Milan
Det er ikke til at blive klog på, hvor langt Zlatan Ibrahimovic og AC Milan er i forhandlingerne om en ny kontrakt.
Onsdag opstod der rygter om, at den svenske stjerne var meget tæt på at underskrive en aftale, som ville gøre ham til Milans bedst betalte spiller, og teknisk direktør, Paolo Maldini, udtalte ligeledes, at man gik benhårdt efter en forlængelse.
Men sådan forholder det sig dog ikke ifølge Zlatans agent Mino Raiola. Det slår han fast på sin Twitter-profil med overskriften ‘fake news’.
Zlatan Ibrahimovic har kun været i AC Milan siden vinter, og det er i foråret blevet til imponerende 10 mål i 18 kampe i Serie A for det 38-årige ikon.
Den nuværende aftale udløber ved udgangen af august, hvorefter Zlatan er fri på markedet.