AS Roma har netop præsenteret Pedro som ny spiller i klubben. Spanieren kommer til på en fri transfer fra Chelsea
Der har længe været snak om, hvor Pedro ville fortsætte karrieren, efter det stod klart, at kontrakten i Chelsea ikke blev forlænget.
Nu er der dog kommet klarhed om fremtiden, da AS Roma netop har præsenteret spanieren som ny mand i hovedstadsklubben. Der er lavet en treårig aftale.
Pedro kommer til på en fri transfer fra Chelsea, som han optrådte for ved 206 anledninger i løbet af de seneste fem sæsoner. Det blev til i alt 43 mål og 28 assists.
33-årige Pedro er AS Romas første transfer denne sommer.