Notice: WP_Block_Type_Registry::register was called incorrectly. Block type names must contain a namespace prefix. Example: my-plugin/my-custom-block-type Please see Debugging in WordPress for more information. (This message was added in version 5.0.0.) in /var/www/html/wp-includes/functions.php on line 5313
Lyon leverer ny sensation mod Manchester City
  • Kamp

Lyon leverer ny sensation mod Manchester City

Olympique Lyon
Getty Images
Annonce

Heller ikke Manchester City kunne stoppe Olympique Lyon, som er klar til semifinalen i Champions League efter en 3-1-sejr

Bayern München så skræmmende stærke ud i fredagens Champions League-kvartfinale mod FC Barcelona, og lørdag fandt vi ud af, hvem der skal udfordre tyskerne i semifinalen.

Det stod mellem Manchester City og Olympique Lyon, og det skulle vise sig at blive mere interessant end ventet.

De engelske storfavoritter startede bedst, men franskmændene, med Joachim Andersen på bænken i hele kampen, kom hurtigt bedre med, og midt i anden halvleg bragte Maxwel Cornet endda sit hold i front.

Herfra startede der som ventet et større City-pres, men stjernerne i lyseblåt havde svært ved at spille sig frem til de store chancer.

Sådan fortsatte det ind midt i anden halvleg, hvor forløsningen endelig kom.

Raheem Sterling blev sendt dybt, og han fandt Kevin De Bruyne med en skrå aflevering tilbage i feltet, og herfra svigtede belgieren ikke.

Nu lignede det blot et spørgsmål om tid, før Manchester City ville sætte det endelige dødsstød ind, men med ti minutter igen bragte Lyon sig igen foran.

På en omstilling blev indskiftede Moussa Dembélé sendt afsted til en friløber. Ederson var tæt på at redde afslutningen, men bolden hoppede i mål til en ny fransk føring.

Få minutter før tid burde Sterling have bragt City tilbage på uafgjort, men hurtigløberen misbrugte en gigantisk chance få meter fra mål, og i stedet løb Lyon ned og lukkede kampen efter en stor fejl af Ederson.

Dermed er Lyon sensationelt klar til onsdagens semifinale mod Bayern München.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot