Arsenal har bekræftet, at man tager afsked med sportsdirektør Raúl Sanllehi, der erstattes af administrerende direktør Vinai Venkatesham
Det blev kun til to og et halvt år i Arsenal for Raúl Sanllehi, der nu forlader posten som sportsdirektør i Premier League-klubben.
The Gunners bekræfter på sin hjemmeside, at samarbejdet med spanieren afbrydes, og i stedet tager den administrerende direktør Vinai Venkatesham over.
“Jeg er stolt og glad over det bidrag, jeg har givet til Arsenal over de seneste tre år, og jeg ser frem til at følge klubbens fremtidige succes. Arsenal er en sand fodboldinstitution,” lyder det fra Sanllehi.
Raúl Sanllehi blev ansat på Emirates i februar 2018 efter en tid i FC Barcelona, og afskeden kommer formentlig som konsekvens af de store nedskæringer i klubben.