• Nyhed

Dansk milliardær vil købe engelsk traditionsklub

Charlton Athletic
Getty Images
Annonce

Den danske iværksætter Thomas Sandgaard er stærkt indstillet på at overtage Charlton Athletic, som lige er rykket ned i League One

Den netop overståede sæson endte som en skuffelse for Charlton Atheltic, der måtte forlade Championship og tage en tur ned i League One.

Der kan dog være nye tider på vej i traditionsklubben med en ikke så fjern fortid i Premier League, da der måske snart kan komme ny ejer til.

Den danske forretningsmand Thomas Sandgaard udtaler nemlig til South London Press ifølge londonnewsonline.co.uk, at han har i sinde at købe Charlton af nuværende ejer Roland Duchatelet.

“Duchatelet og hans rådgivere skal vide, at jeg ikke bare er en tilfældig person, der tager chancen for at se, om han kan gøre noget. Jeg er seriøs, og det kommer til at ske,” lyder det ambitiøst fra Sandgaard.

Thomas Sandgaard er grundlægger og direktør i firmaet Zynex Inc., som producerer medicinsk udstyr, og han skulle ifølge mediet være god for 3-4 milliarder kroner.

Charlton har på det seneste været i økonomiske problemer, men det har rigmænden tænkt sig at lave om på.

“Mit ejerskab vil give klubben den stabilitet, som den har brug for. Hvis vi spiller god fodbold og vinder kampe, kommer oprykningen af sig selv.”

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot