The Athletic-journalisten Pablo Iglesias Maurer erfarer, at Alexander Zorniger er i spil til trænerjobbet i den amerikanske MLS-klub DC United
Alexander Zorniger var angiveligt favorit til trænerjobbet i den kriseramte Bundesliga-klub Schalke 04, men af uransagelige årsager endte han ikke med at skrive under. Dette til stor ærgrelse blandt klubbens fans.
Nu skulle der dog være åbnet op for endnu en jobmulighed, men denne gang er det en smule længere hjemme fra. I hvert fald erfarer Athletic-journalisten Pablo Iglesias Maurer, der er korrespondent i Nordamerika, at Zorniger skulle være blandt kandidaterne til jobbet som cheftræner i MLS-klubben DC United.
I går kunne Football.London afsløre, at også Zornigers landsmand Mesut Özil skulle være på vej til klubben, som han ifølge mediets oplysninger i øjeblikket skulle være i forhandlinger med.