• Offsite

Zidane til Blackburn, Modric til Brøndby? De vildeste lige-ved-og-næsten transfers

Annonce

Vi giver dig her en oversigt over 12 vanvittige transfers, som var tæt på at blive til virkelighed, men i sidste ende aldrig blev til noget

Der er igennem tiden sket mange store og beundringsværdige transfers, som har fået fodboldverdenen til at spærre øjnene op.

Der er dog nærmest endnu vanvittige handler, som næsten er blevet gennemført, men som af den ene eller den anden grund ikke kom til at bliver en realitet.

Vi har her samlet 13 af disse historier med store stjerner, som var tæt på at lave et bemærkelsesværdigt skifte. En fascinerende alternativ fodboldhistorie venter!

Lionel Messi og Andrés Iniesta til Rangers

Chelsea FC v FC Barcelona - UEFA Champions League Round of 16: First LegDen tidligere Rangers-træner Alex McLeish havde følehornene ude efter både Lionel Messi og Andreas Iniesta i 2004, inden de for alvor blev en del af Barcelonas førstehold.

Catalanerne havde dog for stor tiltro til de to spillere, og det blev desværre ikke til noget for Rangers. Det kunne ellers have været lidt af et scoop!

Gareth Bale til Birmingham City

Real Madrid CF v CD Leganes - La LigaBale startede ikke sin Tottenham-karriere på bedste vis og Birmingham City bød i omegnen af 30 millioner kroner for Bale i 2009, hvilket var et tilbud som Spurs længe overvejede.

De endte dog med at beholde den hurtige waliser, og det er de nok meget glade for den dag i dag, når man tænker på, hvor god han var for holdet, og hvor mange penge de skovlede ind, da de solgte ham til Real Madrid.

Zlatan Ibrahimovic til Arsenal

“Zlatan doesn’t do auditions”. Sådan lød svaret, da Arsene Wenger ville have den store svensker til prøvetræning inden en kontrakt.

Mon ikke, at Wenger og Arsenal i dag fortryder, at de ikke bare stak ham en aftale med det samme, men sådan kan man jo altid sige i bagklogskabens lys.

Andriy Shevchenko til West Ham

Da Shevchenko var bare 18 år gammel, var han til prøvetræning hos West Ham i fire dage.

Daværende træner Harry Redknapp kunne dog ikke se nok potentiale i den ukrainske angriber til, at de ville tilbyde ham en kontrakt.

Han ville godt nok have pyntet på West Hams hold!

Rivaldo til Bolton

RIvaldo

Bolton havde en række profiler tilbage i 2004 i form af Jay-Jay Okocha, Fernando Hierro og Ivan Campo. De var dog også tæt på at hente Rivaldo på en fri transfer, og den brasilianske legende udtalte selv, at han gerne ville til klubben i håbet om at få Bolton til at spille europæisk fodbold for første gang i historien.

Sam Allardyce var dog for langsom, og det endte med at blive græske Olympiakos, som løb med brasilianerens underskrift.

Robert Lewandowski til Blackburn… eller OB

Eintracht Frankfurt v Bayern Muenchen - DFL Supercup 2018Sam Allardyce spottede dog som Blackburn-træner en 21-årig Robert Lewandowski, da han spillede i Lech Poznan.

En transfer var under opsejling, men den islandske askesky skulle efter sigende have forhindret polakkens fly i at komme til England, og derfor blev handlen ikke til noget.

Allerede et par år forinden havde også danske OB snøren ude efter den frygtede bomber. Fynboerne havde endda en talentspejder på plads til en af Lewandowskis daværende klub, Znicz Pruszkows, kampe. Men de fulgte aldrig op på interessen. Av.

Steven Gerrard til Chelsea

Året var 2005, og Liverpool havde netop vundet Champions League, men Steven Gerrard havde planer om at skulle videre i karrieren.

Dette fik José Mourinho og Chelsea til at vågne op, og The Blues bød lige omkring 300 millioner kroner for Gerrard, men Liverpool nægtede at sælge ham til trods for, at han gerne ville væk.

I sidste ende fik de dog overtalt ham til at blive, og han skrev under på en ny kontrakt til 800.000 kroner om ugen.

Johan Cruyff i den skotske 2. division

Det nu afdøde fodboldikon Johan Cruyff var i en alder af 33 tæt på at skrive under med det Skotske Championship-hold Dumbarton.

Hvorfor det lige var Dumbarton, som kom på tale til at hente hollænderen, vides ikke, men han havde selv bekræftet interessen i klubben og sagde, at han altid godt har kunnet tænke sig at spille i Storbritannien.

Han endte dog med at vælge klubben fra, da han mente, at hans krop var blevet for gammel til det skiftende vejr i Skotland.

Zinedine Zidane til Blackburn

Den daværende Blackburn Rovers-træner Kenny Dalglish havde i 1995 udset sig Zinedina Zidane i Bordeaux. Bestyrelsen var dog ikke på bølgelængde og spurgte, hvorfor man skulle købe Zidane, når man havde Tim Sherwood.

Hmm… Vi kunne nok godt nævne en 10-15 grunde.

Diego Maradona til Sheffield United og Leeds United

Sheffield United syntes i 1978, at 1,5 millioner kroner var for meget at betale for den kun 17-årige Diego Maradona, og de valgte derfor at betale 1,2 millioner kroner for Maradonas landsmand Alex Sabella, som dog ikke gjorde meget væsen af sig. Han var også med til at rykke ned i den tredjebedste engelske række.

Ni år senere var det Leeds Uniteds tur til at prøve at hente den lille argentinske troldmand til England, men heller ikke denne gang lykkedes projektet.

Luka Modric til Brøndby IF

Luka Modric

Tilbage i 2005 fik både Brøndby og en række andre danske klubber efter sigende tilbudt en purung Luka Modric for blot 750.000 kroner.

De blågule valgte dog at sige pænt nej tak, og den kroatiske kreatør endte i stedet i først Tottenham og derefter Real Madrid, hvor det blandt andet er blevet til fire Champions League-titler og et Ballon d’Or-trofæ.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot