Watford-tilhængerne kan slet ikke vente med at se deres nye dansker, Philip Zinckernagel i aktion, som de har hentet på en fri transfer
Philip Zinckernagel tog den norske Eliteserie med storm i den forgangne sæson, hvor han havde en nøglerolle i Bodø/Glimts overraskende mesterskab. Danskeren scorede nemlig hele 19 mål og leverede svimlende 24 assists.
Dette har nu resulteret i, at han har fået en lang kontrakt hos Premier League-nedrykkerne, Watford, der har skrevet under med den tidligere FC Helsingør- og SønderjyskE-spiller.
Nyheden blev officiel tidligere i dag, og man kan roligt sige, at klubbens fans er helt oppe at køre over, at man har sikret sig en spiller med de statistikker på en fri transfer. London-klubben har desuden givet Zinckernagel nummer 7, så der lader til at være pres på fra start.
Du kan læse nogle af de mange reaktioner på danskerens tilgang herunder.
Også en enkelt norsk fan ønsker Watford tillykke med signingen.
Zinckernagel kan potentielt få debut i FA Cuppen, hvor Watford lørdag d. 9. januar møder Manchester United på Old Trafford.