• Transfer

Vildt rygte: Real Madrid blander sig i kampen om Cavani

Edinson Cavani
Getty Images
Annonce

Edinson Cavani er en fri agent og klubber som Benfica og Leeds United har jagtet ham intenst. Nu kommer selveste Real Madrid på banen

Uruguayanske Edinson Cavani kom til PSG fra Napoli i 2013 og opnåede mildest talt stor succes frem til denne sommer, hvor den franske storklub ikke forlængede hans kontrakt. Med 200 scoringer i 301 kampe og en lang række franske mesterskaber vundet har Cavani for længst sikret sig legendestatus i klubben, hvor yngre stjerner som Neymar og Kylian Mbappé dog i senere sæsoner har begrænset hans spilletid.

Nu hvor Cavani er blevet en fri agent mangler han bestemt ikke bejlere, og vedholdende rygter har talt om et skifte til Benfica. Men angriberens lønkrav er efter sigende for høje for portugiserne, og også den nyoprykkede Premier League-klub Leeds United har haft følehornene ude.

Og nu blander en overraskende konkurrent sig. For La Gazzetta dello Sport mener at vide, at Real Madrid ligeledes skulle have fattet interesse for Cavani. Los Blancos forsøger at slippe af med angriberne Mariano Diaz og Brahim Diaz denne sommer, og de kan derfor ende med at mangle backup for Karim Benzema på toppen. Det skriver Marca.

Edinson Cavani har i løbet af hele sin europæiske karriere scoret imponerende 341 mål i 556 kampe. Det er ligeledes blevet til 50 mål for Uruguays landshold.

NYT!

UPLOAD DIT BETTING-SLIP OG VIND!

I vores helt nye betting-feature "Spilleforslag" kan du deltage gratis og vinde store pengepræmier.
Læs med her og kom i gang.

App Betting slip feature screenshot App Betting slip slip screenshot